Fortsæt til indhold

Syv glade vindere er vilde med dans

Sport
Af Erland Rasmussen

Det er ikke kun på TV, der bliver danset for fuld udblæsning.
Det sker også ude på parketgulvene rundt omkring i idrætshallerne.
Således i Ry Hallerne, hvor De danske Danseskolers Efterårs Grand Prix 2014 blev gennemført i weekenden 25.- og 26. oktober.
Det blev en festlig weekend fuld af hip-hop og discodans. Flere hundrede glade og forventningsfulde dansere dansede på livet løs og kæmpede om medaljer og oprykning.
Det blev en god weekend for Bekker Dans i Skanderborg, da flere af danseskolens elever kom i finalen i deres rækker og også løb af sted med 1. pladsen, deriblandt to piger fra Skanderborg, fortæller Helene M. Pfundheller, som var med sin datter, der træner hos Bekker Dans, til den store turnering i Ry.