Fortsæt til indhold

Vi skal være skarpe foran kassen

SC Egedals midlertidige træner Michael Hansen tror på en ny pokal-triumf mod Varde i aften

Sport
Ove Dyrstrøm

SC Egedal skal i aften klokken 19.00 på Ølstykke Stadion forsøge at fortsætte deres pokal-eventyr, når 2. divisionsklubben Varde kommer på besøg.
Og selvom SC Egedal har nok at se til i Danmarksserien, så tror træner Michael Hansen på chancen mod Varde.
"Pokalkampe er én ting, og turneringskampe er en anden ting. Det kunne vi se i vores kamp mod FC Nordsjælland i sidste runde, hvor vi overraskede alle. Til kampen mod Varde skal forsvaret stå rigtig godt på banen, og så skal vi frem for alt være mere skarpe i angrebet. Kan vi opfylde disse krav, så tror jeg på, at den kamp kan vindes," siger klubbens sportschef Michael Hansen, der midlertidigt har sat sig i trænersædet efter fyringen af Jimmy Kastrup.
"Det vil være en flot præstation, hvis vi går videre og bliver blandt de sidste 16 hold i pokalturneringen, og jeg syntes at drengene har fortjent den oplevelse, som det vil være," siger han.