Trods pauseføring tabte Skanderborg
Skanderborg Håndbold kunne ikke klare BSV på udebane, der vandt kampen 31-26
Jysk Arena i Silkeborg var næsten fyldt, da der mandag 8. december var kamp Herreligaen mellem hjemmeholdet BSV og Skanderborg Håndbold.
Opgaven så på forhånd svær ud for Skanderborg, som den altid gør, når det er BSV, der venter med et spillerbudget, der er noget større end Skanderborgs. Og det blev slet ikke bedre af, at Skanderborg stadigvæk havde en række spillere siddende udenfor med skader. Men Skanderborg Håndbold havde en god første halvleg, hvor de kunne gå til pause foran med 16-15.
Anden halvleg startede også godt for Skanderborg Håndbold, hvor de efter 35. minutter kunne bringe sig foran med 18-16. Men så gik det pludselig stærkt. BSV fik scoret fire hurtige mål på kun tre minutter, og resten af kampen havde de teten.
Det endte med et nederlag på 31-26 for de grøneblusede Skanderborg-spillere, som dermed stadig er på jagt efter første sejr, siden hjemmekampen mod SønderjyskE 4. oktober.
Næste kamp er lørdag 13. december, hvor KIF Kolding København venter på udebane.