Julearrangement i Ry var populært
Der var flot besøg til det første Golf Recycle Day-arrangement i det nye klubhus på Kildebjerg Ry-banen
Arkiv
Omkring 100 medlemmer og gæster fra andre klubber var til stede, da Silkeborg Ry Golfklub holdte sit første Golf Recycle Day-arrangement. Det foregik søndag 7. december i det nye klubhus på Kildebjerg Ry-banen i Ry.
Her kunne der blandt andet købes brugte køller og andet golfudstyr fra de private stande, og så var der samtidig også mulighed for at få rabat på udstyr fra proshoppen, samtidig med at der var 50 procent rabat på 'pay & play'-banen.
Der var selvfølgelig også gløgg og æbleskiver til de mange besøgende, så julestemningen rigtig kunne findes frem.