Fortsæt til indhold

FC Skanderborg jagter point

I dag lægger Wannafind Stadion græs til endnu en vigtig kamp for FC Skanderborg

Sport
Af Jonas Wrede Hansen

FC Skanderborg har ikke vundet i deres sidste seks kampe. Faktisk er det kun blevet til to point ud af de 18 mulige i de seks kampe. Det er en stor årsdag til, at FC Skanderborg lige nu er blandt favoritterne til at rykke ud af 2. Division Vest.
Der skal nogle helt andre boller på suppen, hvis det skal ændres.
Det kan der måske komme i dag, når Jammerbugt FC kommer forbi Wannafind Stadion. De har en helt anden dagsorden end FC Skanderborg. De ligger nemlig godt placeret på en sjetteplads uden nogen risiko for at ende i nedrykningsdramaet, men dog samtidig heller ikke nogen mulighed for at rykke op på grund af Skives suveræne pointhøst.
Så der er ikke nogen tvivl om, hvem der er favoritter i dagens kamp. Bookmakerne er i hvert fald slet ikke i tvivl, En udebanesejr til Jammerbugt FC giver kun pengene 1,75 igen, imens en hjemmesejr til FC Skanderborg giver hele 3,75 gange penge igen hos Danske Spil. Det taler vist lidt for sig selv.
FC Skanderborg ligger lige nu placeret på en 15. plads. De har seks point op til Svendborg, som ligger over nedrykningsstregen.
Der skal til at ske noget for FC Skanderborg, og en sejr over Jammerbugt FC vil i den grad lune hos de lokale fodboldspillere. Kampen starter i dag klokken 13.30 på Wannafind Stadion i Skanderborg.