Sølv til Moo Sa's Amalie
Det blev til en flot sølvmedalje til Amalie Benfeldt Poulsen Fra Skanderborg Moo Sa Taekwondo Klub i ved det belgiske Europaranglistestævne Belgian Open
Skanderborg Moo Sa Taekwondo Klub havde tre landsholdsudøvere med til Europaranglistestævnet Belgian Open, som blev holdt i Belgien.
Her var Amalie Benfeldt Poulsen, som er en del af det kvindelige juniorlandshold, det klare lyspunkt. Da stævnet var omme kunne hun tage tilbage til Skanderborg med en sølvmedalje rigere fra holdkonkurrencen, hvor hun kæmpede sammen med sine to landsholdskammerater Julie og Nicoline fra Skive.
Holdet klarede sig flot videre i toppen af feltet i både de indledende runder og semifinalen. I finalen måtte de dog desværre se sig slået og istedet tage imod en fortjent og flot andenplads ved et af deres første stævner sammen som hold.
Amalie Benfeldt gjorde det også godt i den indledende gruppe for junior kvinder, hvor hun klarede sig videre fra både indledende runde og semifinalen. Hun kom desværre ikke i nærheden af medaljer i finalen, men måtte nøjes med en 7. plads.
Desværre gik det mindre godt for Moo Sa's seniordeltager ved det belgiske stævne. Sanne Jensen havde en mindre god dag og kom ikke i finalen. Hun sluttede på en 9.pladsen i gruppen.
Thomas Purup havde heller ikke sin bedste dag og måtte se sig slået i indledende runde.
Næste opgave for klubber bliver Danish Open i Kolding, som også er et Europaranglistestævne og som i år er et af de sidste stævner inden udtagelsen til Verdensmesterskaberne i Mexico i oktobermåned.