Fortsæt til indhold

HGF-ere i fodboldens hovedby Aalborg

Sport
Erling Baastrup

Kristi Himmelfartsferien dannede rammer om fodboldstævnet Aalborg City Cup 2014, hvor HGF Fodbold i samarbejde med HGF Support stillede med 8 årgange fra U11 piger og drenge til U 17 drenge. 142 HGF-ere var med i alt.
For HGF'erne blev det til både store og små sejre og nederlag samt pokaler. På stævnets sidste dag havde Hammel nemlig flere hold med i kamp om pokalerne.

Fair Play Pokalen

U11 drenges store oplevelse i Aalborg var, efter at have vundet gruppespillet over Tours FC, og vundet 5-2 i semifinalen over Viborg SIK, finalen foran 250-300 tilskuere mod, igen, Tours FC. U11 drengene måtte dog efter ihærdig fight, tage til takke med sølvet, efter et 0-2 nederlag.
U11 pigerne fik ligeledes en 2.- plads og dermed sølv.
U13 pigerne gjorde fuldstændig rent bord i B-slutspillet, efter man akkurat ikke var kommet med i A-slutspillet. Det sammen gjorde U12 drenge i B-puljen. Drengene kom også hjem som vindere af rækken.
U13 drengene i B-rækken gik gennem turneringen med lutter sejre og en enkelt uafgjort.
U17 drengene kom hjem med Fair Play Pokalen, men uden sejre.

Opmuntring fra heppekoret.
142 HGF-ere skulle med busserne til Ålborg.