Patrick Nielsen tabte klart i Moskva
Musikteatret gyngede inden Patrick Nielsens VM-kamp men stemningen faldt hurtigt
Musikteatret i Albertslund har været rammen om de sidste to kampe Patrick Nielsen har kæmpet. Begge med sejre til Albertslund-bokseren.
Søndag aften bød Musikteatret igen på boksning med Patrick Nielsen, denne gang på storskærm, for kampen mod russiske Dmitry Chudinov, blev bokset i Moskva. Musikteatret og Patricks fanklub stod for udsmykningen og stemningen. Det gjorde de fremragende.
Stemningen steg, da lillebror Micki Nielsens kamp mod ukraineren Igor Pylypenko blev vist på storskærmen lige før Patricks kamp. Micki pryglede sin modstander i to hele omgange inden han knock-outede ham et halvt minut ind i den tredje. En perfekt start på aftenen.
Salen kogte mens vi ventede på at Patrick skulle i ringen og snuppe Interrim VM-bæltet. Stemningen steg, da der blev sunget nationalsang. patrick så klar ud og selv ikke den førende russiske rockerpræsident som kørte Dmitriy Chudinov ind mod ringen så ud til at ryste ham.
Patrick virkede rådvild
Desværre levede Patrick hverken op til sine egne eller sine fans forventninger. Efter en lidt stille første omgang overtog hans Chudinov furldstændigt kampen. Russeren var primitiv, men uhyre effektiv, og satte konstant Patrick Nielsen under pres.
Patrick formåede ikke at udnytte sin længere rækkevidde og virkede mere og mere rådvild og modløs som kampen skred frem. I meget korte glimt fil Albertslund-bokseren vist at han ville ande end gemme sig og fik slået igenne meller udenom Chudinovs parader. Det rystede dog slet ikke russeren, som blot busede fremad igen, og scorede nok til en sikker point-sejr.
Dermed sluttede Patrick Nielsens VM-drømme i denne omgang, mens Musikteatret blev tømt og Albertslunderne travede skuffede hjem i det lune sommermørke.
Fra Moskva opsummerede en dybt skuffet og møgærgerlig, men ærlig Patrick Nielsen aftenens nederlag:
“Det var en dårlig indsats. Jeg er skuffet over mig selv,” sagde han til TV3+ kort efter nederlaget.