Fortsæt til indhold

Sidste udkald til Midsommerstafetten

Når dagens sidste timer rinder ud, er det for sent at tilmelde sig Midsommer-Stafetten 2014

Sport
Grethe Bo Madsen

Skanderborg viser sig fra sin sundeste side, når Skanderborg Firma Idræt inviterer til midsommerstafet onsdag 18. juni.
Mange har allerede tilmeldt sig, men du kan stadig nå at tilmelde dig helt frem til klokken 23.59 i aften.
Årets stafet byder på hold-stafet for tre personer, der hver løber fem kilometer, gå-stafet for tre personer der sammen går syv kilometer, børne-stafet med to niveauer arrangeret af de lokale FDF-spejdere og endelig du-løber-hele-turen-selv-stafet for de rigtig seje, der selv løber de tre gange fem kilometer.
Løbsgebyret dækker foruden startnummer og chip, frugt og vandflaske, der kan hentes før start og fyldes undervejs, hvis det bliver nødvendigt. Efter løbet er der en øl eller sodavand samt tapaspakke fra Camillas Dinér.
Du kan tilmelde dig via hjemmesiden www.skanderborgfirmaidraet.dk.