Fortsæt til indhold

U 11 drenge vinder Berlin Cup

FC Skanderborg tog kegler i den tyske hovedstad

Sport
Af Erland Rasmussen

FC Skanderborg havde forleden to A hold til Berlin Cup sammen med deres trænere, Nick Fischer, Peter Jørgensen og Nikolaj Lorentzen.
Første dag spillede drengene tre indledende kampe, hvorefter de blev inddelt i en A, B eller C række.
FC Skanderborg fik et hold i A rækken og et i B rækken. Dagen efter var der semifinaler, hvor den ene blev afgjort ved straffesparkskonkurrence, og den anden blev vundet i ordinær spilletid.
Dernæst var begge hold klar til finalerne, hvor drengene viste fightervilje og spillede flot fodbold, som resulterede i to overlegne sejre.
U11 drengene kunne derefter drage hjem med to pokaler i højt humør. Turen var en rigtig god oplevelse, hvor der var god support fra spillernes familier.
"Sejrene viser, at det ikke er for ingenting, at FC Skanderborg er blevet kåret til årets breddeklub i Europa," tilføjer Kickan Lorentzen fra FC Skanderborg.

FC Skanderborg havde to A-hold med til Berlin Cup 2014.