Fortsæt til indhold

Petanqueklubmesterskab i Skanderborg

Skanderborg Petanque holdt sit årlige klubmesterskab onsdag 4. juni, hvor det blev Jens Nielsen, der kunne løfte armene mest

Sport
Af Jonas Wrede Hansen

Et fantastisk sommervejr satte onsdag 4. juni rammerne for Skanderborg Petanques årlige klubmesterskab. Der blev spillet fire runder. Efter de første to runder var der tid til en kaffepause på klubbens terrasse, inden de sidste to runder skulle spilles.
Det blev et par spændende runder, før klubmesteren var fundet.

Spændingen blev udløst, og det var Jens Nielsen, der kunne juble mest, da han efter de fire spillede runder kunne kalde sig for klubmestre med fire sejre i fire kampe. Nummer to blev Poul Foged, imens Egon Andersen kunne tage hjem med på en tredjeplads.

"Efter uddeling af præmier var det tid til lidt klubhygge, som også er en stor del af at være i vores klub," fortæller Jens Nielsen fra Skanderborg Petanque.
Klubben træner mandag og onsdag fra klokken 18.30 til cirka 20.30 på Th. Helstedsvej ved Vejdirektoratet i Skanderborg. Det er muligt at låne kugler af klubben, hvis man er interesserede i at komme og være med til at spille.