Fortsæt til indhold

Kampen mod grev Mug

Team Hørning Fodbold arrangerer boldlege for SFO'er

Sport
Af Erland Rasmussen

Der er leg med den runde bold på programmet, når Team Hørning Foldbold 19. juni arrangerer et stort DBU-arrangement med deltagelse af to lokale SFO'er fra henholdsvis Bakkeskolen og Højbo i Hørning.
Aktiviteten hedder Kom ud af PomFRITTEN, og her er frugt, foldbold og fællesskab de vigtigste ingredienser.
Her gælder det om, at fem til 10-årige børn skal bekæmpe den onde Grev Mug. DBU laver aktiviteten i samarbejde med Nordea-fonden, og arrangørerne lover, at det bliver et sandt fodbold-lege-frugtland,
I to en halv time vil børnene bevæge sig rundt i et interaktivt lege- og fodboldunivers, hvor forskellige missioner vil udfordre deres kropslige, motoriske og sociale kompetencer. Her vil børnene blandt andet møde Moder Jord, Kong Gulerod, Vandmelonen og Kålhovedet.
Målet er at medvirke til at fremme sundhed, leg og kammeratskab blandt børn ved at vejlede og inspirere institutionerne til at integrere idræt og bevægelse i hverdagen.
Sundhedsaktiviteten blev lanceret af DBU i 2012 og er støttet af Nordea-fonden med 1,425 mio. kroner i 2013 og 2014. Støtten giver flere tusinde børn mulighed for at redde frugter og lære om sundhed via leg.
Team Hørning Fodbold var med i et lignende arrangement for første gang sidste år.
"Det var en kæmpe succes. I deltog 259 børn og 24 hjælpere, og de havde en rigtig dejlig dag," oplyser Susanne Svenningsen, Team Hørning.