Så kører bussen igen
Til sæsonens sidste kamp i 2. Division Vest inviterer FC Skanderborg alle fans med på en bustur
Da FC Skanderborg på Riisvangen Stadion mødte Aarhus Fremad var det med et stor fremmøde af fans, som havde benyttet sig af en arrangeret bustur.
Det blev en succes. Flere hundrede FC Skanderborg-fans mødte op på Riisvangen og gav det lokale fodboldhold en god opbakning, som var medvirkende til en meget vigtig sejr.
På lørdag 21. juni skal FC Skanderborg igen spille en vigtig kamp. Det er den sidste kamp i sæsonen, og der er tale om en ren finale mod FC Sydvest på udebane i Tønder. Vinder FC Sydvest, så rykker FC Skanderborg ned, vinder FC Skanderborg, så er det FC Sydvest, som må en tur ned i Danmarksserien.
Derfor arrangerer FC Skanderborg endnu engang en bustur med fans, så holdet kan få den mest optimale opbakning i den vigtige udekamp.
Bussen kører fra Skanderborg lørdag 21. juni klokken 12.45, og det koster 20 kroner at stige om bord.
Tilmelding og yderligere information kan ske her