Lyserøde kvinder slog 35.000 kroner hjem
Tilfredshed med indsamlingsresultat ved Pink Cup i Himmelbjerg Golfklub
80 kvinder og golfentusiaster slog et slag for kampen mod brystkræft, da de spillede en golfturnering og samtidig indsamlede 35.000 kroner ved Pink Cup i Himmelbjerg Golfklub.
"Det er et rigtig flot resultat, som bidrager til kampen mod brystkræft siger turneringsleder Jane Bach Sørensen," som samtidig takker for den store opbakning fra alle klubbens medlemmer og sponsorer.
Alle indsamlede midler går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse til forskning, forebyggelse og patientstøtte inden for brystkræft.
"Vi håber på, at vores indsats kan skaffe os en plads i landsfinalen 21. september hos REE GOLF i Helsinge," supplerer Jane Bach Sørensen.
Reglerne er nemlig sådan, at de 30 klubber, som indsamler flest penge samlet set og pr. deltager, går videre til den store landsfinale.
Herudover får 10 klubber wildcards til landsfinalen. De 10 klubber findes ved lodtrækning. Der venter deltagerne en festlig dag med udfordrende golf, lækker mad og ikke mindst et overdådigt præmiebord.
Vindere Pink Cup:
A-rækken: Inge Niebuhr, 35 point, Susanne S. Petersen, 35 point, Britta K. Witte, 34 point.
B-rækkken: Elin Kristensen, 37 point, Pia Lambertsen, 37 point, Bente Mikkelsen, 36 point