Sidste chance for FC Skanderborg
Det er en ren finale for FC Skanderborg, når de lørdag 21. juni på udebane møder FC Sydvest
Nu er går den ikke længere. Hvis FC Skanderborg skal blive oppe i 2. Division Vest, så kræver det, at holdet præsterer i Tønder, når de lørdag 20. juni møder FC Sydvest i den sidste runde af sæsonens 2. Division Vest. Der er tale om en ren og skær finale, hvor tre point i kampen giver overlevelse, imens en uafgjort kan sende begge hold ned i Danmarksserien.
I sidste spillerunde missede FC Skanderborg chancen for at sikre overlevelsen, da de på Wannafind Stadion i Dyrehaven tabte med 1-2 til Næsby, efter en ærgerlig Næsby-scoring i overtiden.
Forinden havde FC Skanderborg ellers klaret sig igennem fem kampe med fem sejre. En stime, som har gjort det muligt for det lokale fodboldhold at spille divisionsfodbold i næste sæson, men først skal arbejdet lige gøres færdig i den sydlige del af Jylland.
God opbakning i vente
Med til kampen har holdet en masse fans, som vil forsøge at påvirke holdet i samme grad, som de gjorde i den seneste udebanekamp. Her var flere hundrede mennesker taget med til Aarhus for at føre holdet til sejr over Aarhus Fremad. Og det hjælp. FC Skanderborg vandt 2-1.
Ligeså mange fans kan holdet nok ikke forvente i Tønder, men klubben har arrangeret en bustur, hvor fans kan tilmelde sig på Facebook.
Det eneste resultat, som kan bruges for FC Sydvest er en sejr, imens FC Skanderborg godt kan nøjes med en uafgjort.
Sidstnævnte scenarie kræver dog, at Aarhus Fremad taber deres kamp mod topholdet HIK.
Klokken 15 starter kampen i Tønder mellem FC Sydvest og FC Skanderborg.