Fortsæt til indhold

Bent Kjær fra Vellev er “Månedens Frivillige”

Han er blevet hædret før. Denne gang er det DGI Østjylland, der gør det

Sport
Erling Baastrup

I forbindelse med DGI's landsdækkende frivillighedskampagne, der kører hele året, kårer DGI Østjylland hver måned en 'Månedens Frivillige' blandt lokalforeningerne i det østjyske.
I juli måned er det 58-årige Bent Kjær fra Vellev Idrætsforening, der løber med hæderen. Bent Kjær kan i år fejre 20 års jubilæum som frivillig i foreningen, hvor han i sin tid startede som fodboldtræner for sin søns fodboldhold, men siden har fungeret som hovedformand og engageret drivkraft i mere end 10 år.

Hele byen

”Jeg synes jo, at vi som idrætsforening har en forpligtelse til at sætte gang i byen og være til gavn for alle. Vi skal være samlingspunktet, så folk ikke forsvinder. Hvis vi ikke har en sund og aktiv forening herude, går det udover landsbyen. Man skal hele tiden være klar til at se på mulighederne og udnytte situationen”, påpeger Bent Kjær.

Masser af frivillige timer

“Jeg bruger omkring 50 timer om måneden. Det ene tager let det andet. Svært at gøre op, men enten gør man det, eller også gør man det ikke,” fortæller Bent Kjær.
Det fortæller DGI i en pressemeddelelse.