Årets mål i Skanderborg Håndbold er fundet
I den seneste tid har Skanderborg Håndbold brugt tid på at finde klubbens bedste mål i årets Herreliga
Skanderborg Håndbold kom lige nøjagtig ikke med i året slutspil. I stedet klarede de sig dog sikkert igennem kvalifikationsspillet og er dermed også at finde i Danmarks bedste håndboldrække i næste sæson.
I løbet af de seneste uger har klubben brugt energi på at finde og kåre årets mål i klubben.
24 mål var oprindeligt udvalgt, og efterfølgende var det op til en jury at vælge de seks bedste mål, som derefter gik videre til en afstemning.
Juryen bestod af en række prominente person: Dan Philipsen fra Jyllands-Posten, Thomas Kristensen fra TV2, Tommy Poulsen fra Horsens Folkeblad og Jesper Koch, Jesper Holm, Aksel Nørgaard, Preben Skovsgaard og Aage Armann fra Skanderborg Håndbold.
Efter afstemningen, hvor over 400 har stemt, er de tre bedste mål nu blevet kåret.
Se i videoen nedenunder, hvem der løb med med årets flotteste scoring: