Ny Nordisk Mester kommer fra Gl. Rye MTB
I weekenden blev de nordiske mesterskaber i mountainbike kørt i Kolding. Det blev til en fornem førsteplads til Jonas Lindberg fra Gl. Rye MTB’s elitehold, Team TREK GLR
Det regnefulde vejr havde gjort banen til en mudret affære for de mange mountanbike-ryttere, der i weekenden sad på deres cykler ved de nordiske mesterskaber i Kolding.
Det blev til en glædelig fornøjelse for den lokale mountainbike-klub Gl. Rye MTB's elitehold, Team TREK GLR. En af dens ryttere strøg nemlig helt til tops.
Jonas Lindberg kørte sig nemlig ind på en førsteplads og er dermed ny nordisk mester i U19-klassen. Mikkel Juhler blev nummer fem i samme klasse.
Jonas Lindberg skal i den kommende weekend til Norge, hvor han skal forsøge at blive verdens bedste til at køre på mountainbike.