Fortsæt til indhold

Vigtig 3-2 sejr til Vivild i Serie 2

Trioen Sebastian Stær, Niklas Mathiesen og Frederik Espensen sørgede for de tre mål, da Vivild hjemme besejrede Dronningborg

Sport
Af Lars Norman Thomsen

Vivild hentede tre kærkomne point i søndagens opgør på Langhøj Idrætscenter mod Dronningborg, der blev besejret 3-2 (3-1).
Dermed hoppede Vivild op på rækkens tredjeplads i behørig afstand af den bundstrid, der skal afgøres i de sidste fem spillerunder.
Lynhurtige Sebastian Stær gjorde det 1-0 allerede efter seks minutters spil, da Paulo Maciel spillede ham fri til scoring.
Efter 14 minutter udlignede gæsterne, da gæsternes målmand Benjamin Bendixen på uheldigvis boksede et indlæg ind i Emil Thyre, hvorefter bolden trillede i mål.
Niklas Mathiesen bragte atter Vivild på sejrskurs i det 26. minut, da han sendte en returbold fra en modspiller i mål.
Inden pausen sørgede Frederik Espensen for, at Vivild kunne gå til pause med en føring på 3-1.
På dette tidspunkt havde Sebastian Stær forladt valen. Han måtte ud på grund af problemer med bentøjet.

Mange brændte chancer i 2. halvleg

"Det lignede en let sejr, men vi kom ikke rigtigt i gang i anden halvleg, hvor alt for meget blev overladt til udeholdet," fortæller Vivilds assistenttræner Jesper Møgelvang.
DB fik reduceret efter en times spil ved U19-spilleren Alexander Witting.
Vivild sendte Emil Tolbod, lillebror til skadede Morten Tolbod, på banen til sin debut efter 65 minutter, og fire minutter senere sparkede han lige på keeperen på en god chance.
"Emil Thyre ramte stolpen, og Benjamin Bendixen tog sig flot af et godt forsøg fra udeholdets Alexander Witting, og kampen bølgede frem og tilbage. Efter 80 minutters spil hamrede Paulo Maciel bolden på stolpen, kort efter headede han over på oplæg fra Kasper Pedersen, og efter 85 minutter lobbede han bolden på overliggeren," fortæller Jesper Møgelvang om den hæsblæsende afslutning.
Benjamin Bendixen gjorde i slutminutterne skaden god igen fra første halvleg, da han reddede en friløber.
Kommende lørdag møder gæster Vivild Auning Stadion til et klassisk lokalopgør klokken 13.30.