Allingåbro Stadion var lige til en omgang vandpolo
Sidste uges massive rengskyl gjorde alt fodboldspil umuligt på Allingåbro Stadion, hvor der sine steder stod vand i op til 17 centimeters højde
Allingåbro Stadion er normalt i top 3 over de bedste fodboldbaner på Djursland. En skøn perle at betræde for fodboldspillere de fleste af de måneder, hvor der står lokalfodbold på programmet, men ikke i den forgangne weekend.
Her var alt fodbold nemlig aflyst, fordi de kraftige regnbyger i ugens løb ville have forvandlet en fodboldkamp uanset niveau til en sand vandpantomime.
De mange og store vandpytter ville have gjort det nemmere at spille vandpolo, som det tydeligt fremgår af de fotos, som halinspektør Lars Pedersen venligst har sendt til Lokalavisen.
Flere steder målte Lars Pedersen vandstanden til 17 centimeter.