Skovshoved skal bruge point
I aften er Gentofte og Skovshoved i kamp i den sidste puljekamp - henholdsvis hjemme og ude
I udekampen mod Vendsyssel sikrede Gentofte sig alle tre point med en sejr på 4-2. Peter Mikkelsen bragte ganske vist Vendsyssel på tavlen først, men David Daugaard og Mathias Christiansen sørgede med en tæt sejr i herredoublen for udligning, inden hjemmeholdet igen kom foran ved Eric Pang.
Men så sluttede festen for hjemmeholdet, idet Gentofte løb med de resterende sejre i mixeddoublen, damesinglen og damedoublen.
I aften - tirsdag - kl. 19 kommer Solrød Strand på besøg i Gentofte til den altafgørende kamp om en billet til semifinalen.
Tabte i golden set
Greve gjorde det onde ved guldfavoritterne fra Skovshoved, da de efter et langt og nervepirrende ligaopgør stjal to point efter at have været nede med 2-3 i slutningen af den ordinære kamp.
Efter en tæt sejr til hvert mandskab i holdkampens første runde bragte Greve sig i spidsen 2-1 via Mikkel Delbo og Christinna Pedersens sejr i mixdoublen over Mads Pieler Kolding og Julie Houmann. Skovshoved kom dog tilbage, da først Carsten Mogensen/Mads Conrad og siden Jan Ø. Jørgensen pligtsejrede.
Nede med 2-3 var det dermed op til Greves 15-årige Irina Andersen, hvis Greve skulle have mulighed for at slippe fra opgøret med point på kontoen. Og det lykkedes. I første omgang vandt Irina Andersen over Natalia Koch Rohde 21-19 18-21 21-17, og i golden set fik hun tilkæmpet sig en 22-20 sejr.
Skovshoved møder i aften Odense på udebane i den tredje og sidste puljekamp inden semifinalerne.