Titelregn til Klampenborg ved hestesportens gallashow
Med otte titler var Klampenborg Galopbane i særklasse ved lørdagens højt anlagte gallashow for dansk trav og galopsport ved Nyborg på Fyn. Ingen anden af de ni væddeløbsbaner i Danmark var bare i nærheden af de byger af titler, som gik med hjem til fuldblodsfolket i Ordrup Mose.
Klampenborg-holdet gjorde således helt rent bord på hestesiden, med både årets toåring i form af Harbour Light, årets treåring ved Annaboda og årets ældre hest Juibilance.De tre mødtes så sidst på aftenen til duellen, om årets hest. En duel med sejr til Søren Jensen trænede Annaboda.
Med to klassiske sejre havde Annaboda da også en jubel sæson i 2013, med 437.810 kroner indløbet.
Hoppens træner Søren Jensen kunne samtidig glæde sig over, at hans jockey Nicolaj Stott blev året jockey. Navnlig som følge af sit første jockeychampionat i Klampenborg.
Prisen som årets galoptræner gik som forventet til Bent Osen ovenpå rekordsæsonen i i fjor, med præmier til stalden for 5.227.916 kroner. Blandt de øvrige titler til Klampenborg var også prisen som årets amatørtræner i Danmark.
Her vandt Susanne Johansen. Hendes heste indløb 291.338 korner.
Titelregnen til Klampenborg-holdet svækker næppe interessen for banens egen championatsfest førstkommende lørdag den 25. januar, hvor flere af de nykårede landsdækkende vindere sikkert skal modtage nye priser på podiet.
Nabobanen i Lunden måtte forlade trav- og galopsporterns galla helt uden titel. Dog havde man en finger med i spillet i form af titlen årets travhest, som gik til Montgomery Hill, trænet af Flemming Jensen i Aalborg.
Hesten er ejet og opdrættet af Stutteri Sun Hill i Kgs. Lyngby.