Mange til Landsmesterskaberne
DGI Østjylland afviklede udtagelse til landsmesterskaberne i weekenden, og her var U 11 BCD og U 13 BCD henlagt til Gjern Kulturcenter, hvor der lørdag blev spillet lidt over 130 kampe.
Horn/Fårvang fik i U 11 C rækken Mathias Gerth og Noah Lundholm helt til tops i double, hvor de vandt en meget tæt finale. I B-rækken blev Thor Hornshøj nr. 2, og han er dermed også udtaget til LM.
De andre spillesteder var Randers og Rønde, og i U 11 A-rækken sejrede Nicholaj Sørensen i mixeddouble, og han blev nr. 2 i double. I 15 C blev Cecilie og Emil Krogsgaard nr. 2 i mixeddouble, men Kristian Bay i U 17 B vandt single rækken og blev nr. 2 med Kasper Møller Hansen fra Hammel.
Disse spillere er dermed udtaget til Landsmesterskaberne. Der kan dog komme flere til, da enkelte puljevindere senere kan blive udtaget.