Fortsæt til indhold

Pokal- og medaljehøst til Sjelle-Skjørring Judo

Ved DJU-turneringen i søndags i Galten Hallen var en stor succes for Sjelle-Skjørring Judoklub, som hev flest medaljer og pokaler hjem

Sport
Jonas Wrede Hansen

Omkring 150 judokæmpere og 500 m2 judomåtter fyldte i søndags Galten Hallen, da der blev kæmpet ved årets første DJU-tunering i regionen.
De lokale var på plads, da 22 af ud af de godt 150 judokæmpere var fra Sjelle-Skjørring Judoklub. Derfor var der da også lagt godt op til, at den lokale judoklub kunne vinde en masse pokaler og medaljer. Det var da også tilfældet. Den første pokal var allerede sikret på forhånd, da Sjelle-Skjørring med sine 22 judokæmpere vandt pokalen for at have flest deltagende. En pokal, som klubben to gange tidligere har prøvet at vinde.
Efterfølgende blev det til fem guld medaljer, fire sølvmedaljer, tre bronzemedaljer og enkelt pokalsejr.
De lokale medaljetagere blev følgende:
Guld til: Camilla Andersen, Magnus Wortmann, Malte Bødskov, Cathrine Hæstrup og Christian Hæstrup.
Sølv til: Laurits Bødskov, Martin Poulsen, Marcus Schjøth, Jacob Benneskov
Bronze til: Mathias Egede, Asbjørn Larsen, Niclas Lindholm
Pokalsejr til: Thomas Hansen.
Søndag 9. marts skal der endnu en gang rulles judomåtter ud i Galten Hallen, når der igen skal afholdes en DJU-turnering.