Lyseng-piger vinder bronze for første gang
Lysengs U18-piger har nu også vundet officielle DM-medaljer - hvilket er første gang
Efter at have tabt semifinalen 2-0 til Brøndby IF måtte Lysengs U18-fodboldpiger sætte sig op til at spille om bronzemedaljer ved DM.
Det lykkedes dem at spille 2-2 i den ordinære spilletid mod Næsby, der vandt guld sidste år. Det kostede en omkamp, der endte 0-0, og så skulle kampen om medaljer afgøres på straffespark. Her havde Josephine Egelund to redninger i målet, mens Lysengs Tegist Villefrance lagde ud med at brænde, men efterfølgende var det rene træffere, og dermed kunne Lyseng-pigerne juble over bronze.
“Pigerne fortjener om noget denne anerkendelse. At være det tredjebedste U18-hold er ikke kommet ud af ingenting. Talent, potentiale og målrettet fodboldtræning og udvikling. Det er min vurdering, at vi står ved begyndelsen til en ny ære,” siger cheftræner Poul Højmose.