Fortsæt til indhold

Team Favrskov Badminton godt fra start i slutspillet

Sport
Erling Baastrup

Favrskovs to bedste badmintonhold spillede lørdag dobbelt hjemmekamp i første kamp i slutspillet.

1.holdet spiller om oprykning til Danmarksserien og er tvunget til at vinde alle fire kampe i oprykningsspillet for at kunne rykke op. Grindsted var på besøg, og kampen var meget lige. Det stod 5-5, inden de afgørende tre herredoubler. For at få tre point skulle alle doublerne således vindes, og det lykkedes også. Sidste og afgørende kamp blev vundet 21-18 i 3.sæt og jublen brød ud i Rønbækhallen. Næste kamp er mod Viby, og det bliver skæbnekampen i puljen for holdet.
2.holdet spiller i nedrykningsspillet i Serie 1, men her beviste holdet, at det er for stærkt til at rykke ned, og Skovbakken blev sendt hjem med et 11-2 nederlag. Så en rigtig god start i slutspillet for de 2 hold. 3.holdet tabte søndag 9-2 til Hammel i nedrykningsspillet i Serie 2.