Fem fodboldskoler i Favrskov tager imod
Hvis man er mellem 7 og 15 år og vil bruge en uge på fodbold i sommer, så er tilmelding åben.
I mere end 25 år har DGI arrangeret fodboldskoler sammen med de lokale fodboldklubber i det østjyske. Således også i år.
Tilmeldingen startede lørdag 14. februar, og man kan tilmelde sig frem til 25. maj, men der plejer at være trængsel om pladserne.
Sidste år deltog mere end 1.600 børn og unge på fodboldskoler under DGI Østjylland henover sommeren
Fodboldugerne ligger fordelt i begge ender af sommerferien.
I Favrskov er fem klubber med til at lave fodboldskole. Det drejer sig i uge 27 (30. juni-4. juli) om Houlbjerg-Laurbjerg Idrætsforening på Houlbjerg Stadion. Også HØST er med i denne uge ved Hadbjerg Skole.
I uge 28 (7.juli–11.juli) er turen kommet til Langå Idrætsklub (Langå Stadion) og til HGF.
I uge 32 er det Vellev.