Wilhelm Krogsdal blev Årets Ildsjæl i Favrskov
I forbindelse med generalforsamlingen i Favrskov Idrætssamvirke var der tre indstillet til titlen: ”Årets Ildsjæl”.
De tre var Søren Eriksen, HOG, Merete Andersen, Voldby Brydeklub og Wilhelm Krogsdal, HSK
Det blev sidstnævnte der løb med den flotte æresbevisning.
I indstillingen hed det blandt andet:
Wilhelm har nu i 30 år bestridt mange bestyrelses- og udvalgsposter i HG/HSK og er nu medlem af Hovedbestyrelsen i HSK.
I forbindelse med vores udvidelse af omklædningsfaciliteterne var Wilhelm også en vigtig brik, og med en ihærdig indsats var han med til at skaffe penge til projektet. Omdeling af vandaflæsningskort, salg af andebeviser, salg af julekalendere, bare for at nævne nogle af tingene. STOR indsats af ældre mand i en ung krop. Wilhelm er også fortaler for større aktivitetstilskud og er fortaler for, at der skal være plads til såvel bredde som elite,”lød det i indstillingen fra formanden for Aktivitetsudvalget og medlem af Fodboldudvalget, Per Rasmussen.