Fortsæt til indhold

Cykel-centrum og MTB-Mekka i Hammel

I Hammel Cykle Klub stiger medlemstallet. I bredden hos motionisterne og hos børnene. Men nu satses også målrettet på eliten.

Sport
Erling Baastrup

Hammel Cykleklub startede i 1974. Der kom nogle år, hvor klubben var langt fremme.
Et nyt boost kom, da det professionelle cykelhold Team fakta udsprang af Hammel Cykle Klub. Det holdt frem til 2003.
Og nu har HCK gennem flere år arbejdet langsigtet med udviklingen af klubben på alle fronter.
Selv om der lægges vægt på at få bredden i sadlerne, satses nu også målrettet på elitesporten.

BMX-rytterne.

Både landevej og MTB

I dette jubilæumsår 2014 har klubben igangsat et ambitiøst talentudviklings-projekt for såvel junior landevejsryttere og MTB-ryttere med ambitioner om at gøre sig gældende landsdækkende.
For landevejsrytternes vedkommende er der etableret et hold på ni cykelryttere i U19, der er klar til at tage kampen op mod hvem, det skal være.
Udlandet skal heller ikke vide sig sikker.Talentudviklingen i HCK foregår i et samarbejde med Dansk Cykel Union. Et samarbejde, som kun 4-5 klubber er med i.
Det betyder blandt andet, at klubben nogle gange får besøg af landstræneren, som deltager i træningen.

U-19-holdet.

Cykelmagnet når Sønderborg

Ved præsentationen af de enkelte ryttere i U19 kunne man konstatere, at ”hvor godtfolk er, kommer godtfolk til”. HCK virker som en cykelmagnet.
I flæng kan nævnes: Skanderborg, Hinnerup, Silkeborg, Randers, Søften, Vellev og Sønderborg! Den sidste er Søren Schmidt på 16 år. Han kommer og træner med holdet en gang om måneden, er med til løbene og træner ellers selv hjemme i Sønderborg, hvor han går i 9. klasse. Turen til Hammel er på 200 km hver vej.
”Jeg kender en af dem fra Hammel, der ringede og foreslog, at jeg meldte mig under fanerne i HCK. Jeg vidste jo godt, at Hammel er en cykelby, så for mindre end et år siden, startede jeg i klubben,” fortæller Rasmus og føjer til:
”Jeg bliver her nogle år. Både på grund af den fremragende træning, men også på grund af det sociale, som gennemsyrer HCK.”
Den sidste pointe var en del ryttere inde på.

Henrik Andersen står for landevejsholdet.

På podiet mere end 60 gange

Også i børne- og ungdomsrækkerne i MTB går man efter eliteplanet, og det lykkes allerede nu ganske fornuftigt.

Flere end 60 podiepladser blev det til i 2013.
Men lederen Steffen Lerche skruer endda lidt op for forventningerne til 2014.
Hør bare et par stykker:
*3 deltagere ved EM med 2 på podiet
*5 på podiet til DM
*Samlet vinder af DCU's officielle løb i 2 rækker
*4-5 podieplaceringer i alle DCU-løb
*Være den mest vindende klub i Danmark inden for børn og unge.
*Have en rytter på landsholdet og flere landsholdskandidater
*Mindst 2 ryttere på podiet i alle Webike-løb for børn.
*Det samme inden for ungdom.
*Podieplaceringer for piger i 3-4 Webikeløb for børn.

Steffen Lerche står for BMX-eytterne.
Rasmus Schmidt bliver interviewet til FavrskovPosten.