Nåede Danmarksserien første år
Erling Baastrup
Hos 1.-holdet hos Team Favrskov Badminton var spændingen lidt stor i sidste weekend, da en oprykning til Danmarksserien var inden for rækkevidde. Og det blev til en oprykning efter gyserafslutning. En flot sæson skulle afrundes på fin vis. Men Aabenraa skulle på udebane besejres minimum 7-6, før at dette blev en realitet.
Det blev en vanvittig og nervepirrende kamp, som skulle afgøres i sidste herredouble ved stillingen 6-6 i holdkampen. Efter en lang kamp blev det hele afgjort med en sejr på 21-19 i 3.sæt, og holdet kunne juble og fejre oprykningen i første sæson som Team Favrskov Badminton.