Skanderborg Håndbold spiller pokalkamp
I morgen klokken 19 spiller SKanderborg Håndbold pokalkamp på udebane i Vejlby-Risskov hallen mod Skovbakkken
Efter en kort landsholdspause skal Skanderborg Håndbold igen i kamp. I morgen venter Skovbakken således i Vejlby-Risskov Hallen.
Det er et hold, der lige er rykket op i 1. division. Der er derfor tale om en kamp, som ikke bør være nogen særlig svær opgave for de grønblusede skanderborgspillere. I sidste uge sikrede Skanderborg endnu en sæson i den bedste herreliga.
Derfor har holdet ikke så meget at spille for længere end æren, i deres sidste to kampe i kvalifikationspuljen. De kan dog hjælpe naboerne fra Odder Håndbold ved at vinde de sidste to kampe, så der i næste sæson også kan stå lokalbrag i kalenderen.
Pokalkampen mod Skovbakken er i morgen klokken 19 i Vejlby-Riskov Hallen.