FC Skanderborg nomineret til UEFA-pris
Årets fodboldklub i Danmark, FC Skanderborg, er nu blevet indstillet til en UEFA-pris af DBU
FC Skanderborg får i dag fornemt besøg. Det sker klokken 16, når det europæiske fodboldforbund, UEFA, besøger den lokale fodboldklub, efter at DBU har indstillet klubben til en UEFA-pris.
Sammen med to andre europæiske klubber, er FC Skanderborg blevet nomineret til prisen. Der vil blive filmet fra besøget, da UEFA har sit TV-hold med. UEFA har også bedt klubben om at tale med nogle af spillerene og trænerne fra såvel 2. divisionsholdet som nogle af breddeholdene.
Cheftræner Jan Vingaard og målmand Jannik Friis stiller op fra 2. division, og trænere fra U11-drengeholdet stiller op, da de træner i tidsrummet, hvor besøget finder sted.
UEFA vil til slut rundt på vore mange anlæg for at få et indtryk at disse.