Kegledrenge fra Skanderborg tog 3 x guld
Patrik Jannik Sørensen og Kasper Loft Faarbæk fra Skanderborg retur fra DM med tre guldmedaljer om halsen
15-årige juniorspiller Patrik Jannik Sørensen fra Skanderborg vendte retur fra weekendens Danmarksmesterskaber i Bowling med et par guldmedaljer om halsen.
Sammen med sin makker Jeremy Christensen fra Aalborg vandt han for fjerde gang DM for 2-mandshold. De to vandt suverænt med over 120 kegler foran konkurrenterne.
Men Patrik sikrede sig også det individuelle mesterskab, og fik efter mesterskabet udleveret diplom på fem danske rekorder.
Også 17-årige Kasper Loft Faarbæk fra Skanderborg sikrede sig en guldmedalje i weekenden. Sammen med sin makker Mikkel Sørensen fra Odense vandt han mesterskabet for 2-mandshold i ynglinge-rækken. De to vandt foran flere af landsholdsspillerne.
Patriks lillebror Niklas Jannik Sørensen på 13 år havde også ædelt metal med retur fra Danmarksmesterskabet. Jannik, der er første-års junior spiller, vandt en en bronze medalje i 2-mandshold sammen med sin makker Marcus Christensen fra Kolding.