Fortsæt til indhold

AGF bombede tamt FCN-hold

AGF kom aldrig i problemer mod et tandløst FC Nordsjælland-hold, der tabte med 3-0 i Aarhus

Sport
Af Michael Ehrhorn,tipsbladet.dk

Der var lagt op til intensitet og hård fight, da AGF havde besøg af FC Nordsjælland. Her var værterne dog kyniske i en kamp, hvor gæsterne havde glemt at tage chancerne med til Aarhus. 3-0 blev cifrene i en kamp, der aldrig for alvor blev tæt.
Kampen startede roligt med AGF på bolden. Værterne fik hurtigt afslutninger på kassen, men det farligste fra Kim Aabech formåede ikke for alvor at true. I den anden ende havde Steffen Rasmussen intet at lave, hvor FCN-offensiven trods store profiler ikke fik skabt meget.
Efter et kvarter fik Bruninho en gylden chance på hovedstød, men helt fri headede han langt forbi. Kampen hade for alvor brug for en scoring, og den kom rundet 21 minutter. Fik Aabech tog en svær bold ned med en flot tæmning, inden han bragede bolden i netmaskerne til 1-0 for AGF.
Det lignede cifrene ved pausen, men kort før pausefløjt var farlige Mate Vatsadze på spil. Efter godt oplæg fra Cavric i højre side kunne han let score til 2-0, og dermed lignede det afgørelsen for gæsterne.
Det var da heller ikke meget, der blev ændret på det billede efter pausen. FC Nordsjælland havde bolden mere, men et par forsøg fra Bruninho blev ikke farlige for alvor. Som kampen nærmere sig afslutningen, blev billedet tydeligt. AGF ville ikke mere, mens FC Nordsjælland ganske enkelt ikke kunne.
Joshua John bragede bolden langt over med et kvarter igen, og tættere på scoring kom gæsterne ikke. I stedet kunne Kim Aabech tre minutter inde i overtiden fejre en flot kamp med sin anden scoring til slutresultatet 3-0.