Danmark møder Norge
Udviklingstrupper brager sammen i Stjærhallen 9. oktober
Dansk Håndbold Forbund vender tilbage til Stjærhallen, hvor det danske udviklingslandshold for kvinder møder det tilsvarende Norske hold. Det sker fredag 9. oktober.
Første gang, der blev afviklet en landskamp i Stjær, var i 1987, hvor det danske dame U-landshold mødte Tjekkoslovakiet i en VM kamp.
Det var dengang Ulrick Wilbeck var træner for holdet, som bl.a. talte spillere som Anja Andersen, Susanne Munk-Lauritsen og Janne Kolding.
Senere har U-landstræner Heine Eriksen besøgt hallen med sit U19 landshold, hvor de også spillede mod Norge.
Denne gang er det igen Heine Eriksen, der står bag roret med udviklingsholdet, som tæller bl.a. spillere fra SK Aarhus, Silkeborg-Voel og Viborg.
Holdet består af unge spillere, der er meget tæt på A-landsholdet eller allerede har optrådt på dette.
”I Stjær Boldklub glæder vi os til kampen. Håndboldinteressen er meget stor i landsbyen, og vi er helt sikre på, at denne kamp er med til at styrke interessen for håndbolden i området endnu mere,” siger Annette Thorsted fra Stjær Boldklubs Håndboldafdeling i en pressemeddelelse fra Lokalavisen.
Følgende spillere er pt. udtaget til det danske udviklingslandsholdet:
Mathilde Juncker, SK Århus
Anna Sophie Okkels, SK Århus
Freja Cohrt, Silkeborg-Voel
Rikke Iversen, Silkeborg-Voel
Fie Woller, FCM Håndbold
Jette Hansen, Team Tvis Holstebro
Line Uno, Viborg HK
Simone Böhme, Viborg HK
Louise Lyksborg, Viborg HK
Sarah Iversen, HC Odense
Christina Elm, København Håndbold
Signe Sjølund, København Håndbold
Anne Cecilie D. de la Cour, København Håndbold
Olivera Jurisic, Toulon SCVHB
Nadja Jensen, VfL Oldenburg