Fortsæt til indhold

Ædelt metal

Lærke Kamp Pedersen har igen vundet guld blandt andet med Emil Nørby

Sport
Camilla Olesen

Europamesteren Lærke Kamp Pedersen fra Lyseng Taekwondo Klub har endnu engang sat sine konkurrenter på plads.
Denne gang skete det ved Finnish Open i Finland, hvor hun vandt guld i både individuel og mix.
Særlig interessant var guldet i mix. Her stillede hun nemlig op sammen med sin nye mix-makker, Emil Nørby fra Risskov Taekwondo Klub. Selv om debut-parret var i hård konkurrence, så vandt de alligevel overbevisende og sikrede sig dermed en guldmedalje.
“Det var bare mega fedt at vinde guld. Det bliver jeg vist aldrig træt af,” siger Lærke Kamp Pedersen i en mail til Lokalavisen.
Efter stævnet deltog det nye par i International Taekwondo Festival i Turku, hvor de trænede sammen med de teknisk dygtige koreanske instruktører Min-Woo Jeon og Se-Hoon Jang.