Fortsæt til indhold

Galten valgt som en af 20 byer

Kickstart på landsdækkende løbekoncept fra DGI og Dansk Atletik Forbund

Sport
Erland Rasmussen

Galten er udvalgt som en af kun 20 byer på landsplan og eneste by i Østjylland, hvor der i efteråret foretages testløb.
Søndag 15. november klokken 10 er Galten nemlig vært for kickstarten af DGI's og Dansk Atletik Forbunds nye store fælles løbesatsning: GoRun.
Løbet sættes i gang fra Klank Idrætscenter ind til centrum af Galten, hvorefter deltagerne vender rundt og løber tilbage til idrætscentret af samme vej med en enkelt krølle til sidst. En rute på i alt fem kilometer.
”Formålet med GoRun er at skabe et gratis løbetilbud hver søndag kl. 10, hvor alle kan være med uanset løbeerfaring og forudsætninger. Det er dog ingen hemmelighed, at den primære målgruppe for konceptet er den ikke-aktive del af befolkningen. GoRun kommer til at foregå i byer over hele Danmark,” siger Louise Horne Brok, DGI Østjylland.