Fortsæt til indhold

Endnu en badminton-oprykning

Sport
Arkiv

Hammel GF’s badmintonafdeling har fået sæsonens anden oprykning til A-rækken. U17-spilleren Anders Schaiffel-Nielsen sikrede sig oprykningen til U17/19 A-rækken, da han vandt herresingle ved ØBG Silkeborgs stævne. Det var endda et af de større stævner, som idrætsefterskolerne i Rønde, Horne og Stidsholt deltog i med mange spillere. Sejren indbragte da også så mange oprykningspoint, at Anders Schaiffel-Neilsen havde 90 point »for meget« i forhold til oprykningskravet. Sejren var den fjerde stævnesejr i denne sæson til den unge Hammel-spiller.