Ubesejrede fodboldkvinder kan komme helt til tops
Skovbakken kan komme i spidsen af kvindernes superliga på lørdag
Kim S. Andersen
På lørdag 12. september kan Skovbakkens fodboldkvinder med en sejr spille sig op på en førsteplads i kvindernes bedste række, 3F Ligaen.
Det formstærke hold skal møde de danske mestre fra Brøndby, der i lighed med Skovbakken er ubesejret efter sæsonens første fem runder.
I den seneste runde vandt Skovbakken over bronzevinderne fra Kolding Q med 3-1.
Så der er lagt op til et topbrag mellem to traditionsklubber på Vejlby Stadion klokken 15.15.