Fortsæt til indhold

Royalt skulderklap til skatepark

Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond giver penge til Galten Skatepark

Sport
Erland Rasmussen

Der er således nu tilsagn om 50.000 kroner fra den royale fond til støtte for etableringen af en skatepark på Bytoften. Dertil kommer meldinger om 40.000 kroner fra Skovby Nygaard ApS, ligesom Galten Valgmenighed giver knap 3000 kroner.
“Det er vanvittigt flot, at Kronprins Frederik og Kronprinsesse Marys Fond vil støtte noget i lille Galten, og at ejeren af en stor grundudstykning hjælper med at få en aktivitet til byen til glæde for familier, børn og unge,” siger formand for Skategruppen under Projektforum Galten-Skovby, Claus Hvass, der tillige glæder sig over valgmenighedens opbakning.
Han tror nu vor alvor på, at det er muligt at komme i hus med økonomien, selv om der er et stykke vej, før egenkapitalen er i hus. Der mangler stadig svar fra nogle fonde, ligesom man håber at kunne mobilisere endnu mere støtte lokalt.