Fortsæt til indhold

Simon vandt tre rækker

Sport
Erling Baastrup

Hammel GF's badmintonafdeling var en ganske ubeskeden vært, da klubben afviklede badmintonstævnet Sparekassen Kronjylland Cup for U13 og U15 spillere. Hammel vandt selv hele syv rækker, tre andenpladser og fem 3.-pladser.

Simon Riis fra Hammel blev stævnet helt store vinder, da han vandt tre rækker i U13 C-rækken. Simon Riis vandt drengesingle, drengedouble sammen med klubkammeraten Mads Duelund Nielsen og mixeddouble sammen med Maj Reinholt Jensen fra Ry.

Jakob Bundgaard vandt drengesingle i U13 D-rækken. Her delte Jakob Nørgaard Jeppesen og Thomas Damsgaard Linnebjerg 3. pladsen. I samme række vandt Jonas Lambæk og Anton Bingeli Vinter drengedouble. Her slog de i finalen Jakob Bundgaard og Mads Marius Hansen, mens Thomas Damsgaard Linnebjerg og Lucas Max Hansen blev nummer tre.
I mixeddouble vandt Anton Nygaard Jørgensen og Mathilde Lorentzen. Endelig vandt Marcus Guldager Thomsen drengesingle i U13 C-rækken og rykkede op i B-rækken.