Gadeløbet i Hadsten bliver ikke til noget i 2016
OL i Brasilien flytter rundt på de danske cykelarrangementer
Det meget populære gadeløb i Hadsten i ugen efter Tour de France bliver ikke til noget i 2016. Det bekræfter løbsarrangør Jesper Tikiøb overfor FavrskovPosten.
"Så kan jeg få lidt sommerferie i juli. Det er mange år siden, jeg har prøvet det."
Årsagen til, at den berygtede stigning på Søndergade i Hadsten i 2016 ikke skal passeres af stjernerytterne, er, at Post Danmark Rundt på grund af OL i Rio i august har flyttet deres etapeløb frem, så det bliver afviklet lige efter Tour de France-afslutningen.
TV og fotos: Chris Froome gæstede Hadsten
"Og der plejer vi jo at køre i Hadsten. Men jeg vil ikke arrangere løb i ugen efter igen, for der tager mange af rytterne til Rio for at gøre sig klar. Cykelløbene ved OL ligger i den første uge," siger Jesper Tikiøb.
TV: Jakob Fuglsang mødte fansene i Favrskov
"Det er en iskold vurdering fra min side. Når vi ikke kan levere det produkt, som vi er kendt for, så udsætter vi løbet til 2017 - og lader Chris Froome-oplevelsen fra 2015 stå og lyse imens," siger Tikiøb.
Gadeløbet i Hadsten har været afviklet siden 1993 og derefter hvert år med undtagelse af 2004, 2009 og 2010.