Fortsæt til indhold

Trænerskifte forhindrede ikke nedrykning til Serie 2

Nørre Djurs HKs damer spiller foråret i Serie 2 med ny cheftræner ved roret

Sport
Af Lars Norman Thomsen

Nørre Djurs HK blev før turneringsafslutningen i dette efterår enige med klubbens bedste dameholds cheftræner Brian Skovgaard om at stoppe samarbejdet
I stedet tog blandt andet halinspektør i Nørre Djurs Hallen og bestyrelsesmedlem i Nørre Djurs HK, Peter Schmumacher, over sammen med andre lokale navne.
Det forhindrede dog ikke førsteholdet i Serie 1 i at rykke ned i Serie 2 med mindst mulige margin.
"Brian Skovgaard er en særdeles dygtig træner som var med til rykke damerne op fra Serie 2 til Serie 1, men vi fornemmede at træner og spillere gik lidt skævt af hinanden her i efteråret, og derfor blev vi enige om at afbryde samarbejdet," siger Peter Schumacher.
Da Lokalavisen talte med Peter Schumacher tirsdag aften, fortalte han, at han var meget tæt på at have en ny træner til damerne på plads.

Herreholdet bliver i Serie 1

Nørre Djurs HK næstbedste herrehold i Serie 1 spiller i samme række, når turneringen genoptages til januar 2016.
Nørre Djurs HK sluttede ellers på fjerdepladsen i efterårets turnering, og det kunne i teorien have resulteret i nedrykning, men resultaterne magede det således, at Glesborg-klubbens andethold reddede sig på målstregen.