Aunings damer klar til Jyllandsserien
Før weekendens sidste spillerunde er det allerede en kendsgerning, at Auning damer ikke kan nås på førstepladsen i Serie 1
Aunigs bedste hånddbolddamer under ledelse af cheftræner Martin Lund stepper en række op, når turneringen starter i januar 2016 efter, at de enkelte rækker er blevet ombrudt.
Det blev en kendsgerning forleden, da Auning på hjemmebane spillede uafgjort 20-20 mod nummer to i Serie 1, Aastrup/Hammelev-Grenaa.
Det bringer Auning op på 15 point for ni kampe og fire point foran Aastrup/Hammelev-Grenaa før sidste spillerunde afvikles i weekenden.
Her møder Auning på udebane Nørre Djurs HK, der undervejs i turneringen har skiftet træner fra Brian Skovgaard til halinspektør i Nørre Djurs Hallen, Peter Schumacher.
Efter weekendens kampe ombrydes samtlige serierrækker og herefter ved Auning damerne, hvilke modstandere de får i foråret 2016.