Fra trio til duo i Viking Pindstrup
Uffe Bach Jacobsen stopper som træner i Viking Pindstrup, hvor roret det næste år udelukkende styres af Kasper Ilsøe Babis og Tom Bæk Petersen
Af Lars Norman Thomsen
Viking Pindstrup har lavet aftale med de to lokale, Kasper Ilsøe Babis og Tom Bæk Petersen, om at forestå træningen af klubbens seniortrup i 2014.
Duoen har delt træneransvaret i 2013 med et andet bysbarn, Uffe Bach Jacobsen, der nu bor i Auning, men som nu altså er fortid på trænerposten i barndomsklubben.
Viking Pindstrups eneste seniorhold under JBU optræder i Serie 5 i den kommende sæson.
Det er endnu ikke aftalt, hvornår klubben afholder nytårsappel, fortæller medlem af fodboldudvalget Klaus Kruse Rasmussen, som forventer, det bliver i slutningen af februar.