Fortsæt til indhold

Friskoleleder superligadommer for en dag

Michael Kjær, skoleleder på Ugebølle Friskole, måtte i huj og hast overtage fløjten i fredagens træningskamp i Haslund mellem Randers FC og Fredericia

Sport
Af Lars Norman Thomsen

"Superligadommer for en dag!! Randers FC mod Fredericia. Rutineret dommerpræstation. Ingen behov for gule eller røde kort! DBU kan bare ringe igen," skriver Michael Kjær, til daglig skoleleder på Ugelbølle Friskole, på sin facebook-site.
Kjær mangeårig dommer på Djursland blev hidkaldt til fredagens træningskamp mellem Randers FC fra Superligaen og Fredericia fra rækken under på XL Byg Park, der er beliggende hos Vorup FB på klubbens anlæg Ulvehøj i Haslund, da den oprindelige opmand blev forhindret.
Randers FC, der havde Peter Friis Jensen (tidligere IF Midtdjurs og Kolind-Perstrup), Kasper Fisker Jensen (tidligere Nørager) og Kasper Junker (tidligere FC Djursland) med i truppen, vandt kampen uhyre sikkert med 4-0 (3-0).
De to førstnævnte startede på banen, mens unge Junker kom på banen mod kampens slutning.
Og Michael Kjær, han er sikkert moden til større opgaver.