Fortsæt til indhold

Skanderborgdrenge til vintercup i Viborg

Sport
Jonas Wrede Hansen

To U-11 fodboldhold fra FC Skanderborg var i vinterferien til vintercup i Viborg, hvor der blev spillet 5-mandsfodbold på kunstgræs.
Det ene hold var tilmeldt i B-rækken, hvor de spillede fire kampe i den indledende pulje. Her blev det til en sejr, en uafgjort og to nederlag. Det var nok til, at de kvalificerede sig til mellemrunden, som dog desværre blev endestationen for dem.
Det andet hold spillede i den syv hold store A-række, hvor de havde succes. De vandt således tre kampe, spillede en uafgjort og tabte to kampe i puljespillet. Det var heldigvis nok for dem til at gå videre til finalekampene. Her mødte de Esbjerg, som de tabte 4-1 til, hvilket gjorde, at de skulle spille om andenpladsen mod Søndermarken, som de i puljespillet havde tabt til. FC Skanderborg vandt kampen 1-0 og blev dermed nummer to.