Hæder til ildsjæle i Vorup FB håndbold
Til Vorup FB håndbolds store afslutningsfest 21. april, hvor over 300børn, forældre, trænere og ledere deltog, blev der uddelt hæder til flere ledere, beretter kluben i en pressemeddelelse.
Klubbens 10 års guldnål blev uddelt til Lene Sand Hansen for 10 års frivilligt arbejde som tovholder for vores julelodder samt arbejde i kiosken.
Jimmi Grønkjær fik ligeledes 10 års guldnålen, som træner for flere af klubbens pigehold og en stor initiativ tager til nye tiltag for håndboldafdelingen.
Den tredje uddeling gik til Mogens Sommer Jensen, som fik tildelt JHFs sølvnål.
»Mogens har selv været aktiv spiller i klubben i mange år, inden han kastede sig over trænergerningen. Han startede med at træne drenge og har trænet flere af klubbens pigehold i 15 år. Samtidig kom Mogens i håndbold afdelingens bestyrelse, først som ungdomsformand og siden som sportslig formand. Mogens er ved generalforsamlingen i år stoppet i bestyrelsen som sportslig formand. Mogens vil stadig en del af klubbens forskellige aktiviteter/event fx Beach stævne på Tronholmen og Kandis koncert. Han stiller også sin hjælp til rådighed ved hovedforeningens byggeri af egen Padelbane og Beach baner,« skriver Vorup FB.
Siden 2016 har Mogens siddet som klubbernes repræsentant i Arena Randers repræsentantskab.
Mogens fik overrakt sølvnålen af JHF kreds 4 formand Poul Wrang og efterfølgende blev han takket for sit utrættelige arbejde for klubben.