Rougsø FF stiller kun et seniorhold i foråret
Træner Søren Nielsen kunne byde velkommen til 17 spillere ved lørdagens nytårsappel i Ørsted
Af Lars Norman Thomsen
17 omklædte seniorer dukkede op til lørdagens nytårsappel i Ørsted, hvor de blev modtaget af træner Søren Nielsen, der har fået overdraget ansvaret i den kommende sæson.
Rougsø FF måtte lide den tort at rykke ud af Serie 3 i sidste sæson. Fællesholdet (Ørsted og Holbæk) rykkede ellers suverænt op fra Serie 4 i juni 2013, men formåede alligevel ikke at bide sig fast et trin højere.
Rougsø FF er kommet i en spændende pulje med mange andre lokale hold:
- Allingaabro IF
- Auning IF
- Grenaa IF
- Kolind/Perstrup IF
- Mols IF
- TMV 8530
- Øster Alling IF
Rougsø FF har kun tilmeldt et seniorhold JBUs turneringer.