Overfeldts kølle kunne finde hullet
Åbningstuneringen på Lübker Golf blev vundet af Pindstrups bedste golfer, Steffen Overfeldt
52 lokale golfere deltog i åbningsturneringen på Lübker Golf, der gik under navnet Kvickly Open.
Vejrforholdene var perfekte, og banen tog sig glimrende ud. Alligevel var det tydeligt, at flere spillere trængte til at få banket rust af efter en lang vinter uden køller, fortæller turneringsleder Erling Alberg fra Lübker Golf.
"Langt de fleste får nyt handicap, men desværre i den forkerte retning."
Steffen Overfeldt, Pindstrups bedste golfer, vandt A-rækken, mens Poul Erik Gedde, Risskov, kunne løfte pokalen, da B-rækken var færdigspillet.
Lørdag 26. april spilles der Lübker Invitational med Djurslands Bank som sponsor på Lübker Golf. Turneringen er en par match, som er åben for alle golfspillere, så Erling Alberg forventer mange deltagere, også fra de omkringliggende klubber.
Fakta
Resultatet af åbningsturneringen:
A-rækken:
- 1. Steffen Overfeldt, Pindstrup, 36 point
- 2. Peter Malbæk, Nimtofte, 34
- 3. Johan Knudsen, Egå, 33
- 4. Esben Nielsen, Kolind 33
B-rækken:
- 1. Poul Erik Gedde, Risskov, 35 point
- 2. Henrik Wilkens Kristensen, Kolind, 34
- 3. Frede Kjær, Nimtofte, 33
- 4. Gitte Bostrup, Kolind, 31